Velkommen til Vestermose Natur- og Idrætsfriskole, SFO og børnehave
Vestermose Natur- og Idrætsfriskole arbejder for at udvikle vores elever til hele og sunde mennesker. Tryghed, trivsel, bevægelse og udeliv er i fokus.
Ligeledes er medansvarlighed for sig selv og for fællesskabet, herunder bl.a. miljøet et vigtigt bindeled i vores værdigrundlag. Dette gælder både i børnehaven, SFO’en og i skolen. Vi er ude i al slags vejr og bruger den omkringliggende natur i læringsøjemed f.eks. i faget Natur i Praksis.
At vi har et loft på 42 elever i børnehaven og en klassekvotient på 20 elever i skolen, gør, at vi fungerer som én stor familie. Her kender alle hinanden og dét skaber tryghed for både børn, forældre og personale.